I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk    Skriv for at modtage opkald

iwillcookforfood

  • Sovseskole 470x314- sovs skal der til!

    Mange springer sovsen over og køber et færdigprodukt. Det er synd.

    Det er ikke nødvendigvis svært at lave en god sovs og den smager meget bedre. Vi kommer ind på nogle af de vigtigste grundteknikker, såsom legering og emulsion.

  • SD 820x312 FB cover

    Så er vi på den igen. Jeg har den kæmpe fornøjelse af at igen deltage på Stage Dining på årets Roskilde Festival. I år er det i en lidt mindre skala end sidste års Fine Dining koncept til 2000 mennesker. Vi hopper helt i den anden grøft - og laver picnic foran Orange Scene.

  • stagedining panorama

    Phew. Så er jeg ved at komme mig ovenpå årets Roskilde! Gennemtræt og småsyg efter en sjov, vild, emotionel og til tider ret kold festival.
    For en uge siden løb Stage Dining af stablen. Og med nervøse blikke mod himlen afvilklede jeg sammen med Rub & Stub, Entrée og en masse fantastiske frivillige en picnic med seks retter, super øl fra Brøl og laber cider fra Æblerov.

  • svampedeller1 01

    En ret der er lavet ved flere lejligheder til posemiddagene. I flere forskellige afskygninger.
    Lavet ordentligt - og uden for meget mel, smager de virkelig godt. En ren umami-bombe. Det er vigtigt at få struktur og ordentlig stegeskorpe på svampefrikadellerne.

Til toppen