I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi.
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk   +45 6177 1457  

2018

  • 2017 har sgu været et lidt mærkeligt år. Alle år, siden jeg startede I Will Cook For Food, har været mystiske - det er ikke noget almindeligt liv - og en søgen efter hvad det hele egentlig er. På et personligt plan og professionelt. I 2017 er nogle af disse ting kulmineret.

  • tv

    I går skulle jeg have været i tv-studiet.

    Men måtte melde fra, fordi jeg ikke havde økonomi til at tage til Odense hvor det skulle have været optaget. Nej - man får ikke transportomkostninger dækket for at deltage i den slags, åbenbart.

  • jomfruhummer

    Dette er en opfølgning til mine indlæg d. 23.01.2018 og 04.01.2018. Jeg manglede at runde det af.
    For hvad er det egentlig jeg tilbyder nu, hvor jeg har proklameret at jeg lægger stilen om. Søger tilbage til det oprindelige, uddanner mig - og skruer ned for selskaberne.

Til toppen