I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi.
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk   +45 6177 1457  

rødløg small

Syltede rødløg går deres sejrgang i øjeblikket. De er et must (nærmest) på tacos. De kan bruges i burgers, i salater, som tilbehør til steg eller bøf. De er lækre, dekorative og helt utroligt nemme at lave. Der er mange måder at lave dem på. Jeg laver dem sådan hér.

Du skal bruge

2-3 rødløg
2 dl. lagereddike (man kan også bruge æblecidereddike, hvidvinseddike mv.).
2 dl. vand.
1 dl. sukker.
2-3 laurbærblade
1 spsk. groft salt
1 spsk. sorte peberkorn.
Evt. saft af appelsin, citron, lime

Fremgangsmåde

Løg pilles og skæres i både eller i skiver. Resten af ingredienserne kommes i en gryde og bringes i kog.
Løg kommes i lagen og koger med i et minut. Herefter tages de af blusset og stilles til afkøling.

Sørg for at løgene er dækket af lagen. De kan holde sig en rum tid på køl.

Hér mine rødløg på tacos

tacos small

Velbekomme!

 

Til toppen