I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi.
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk    Skriv for at modtage opkald

cocktailNY

Et af de sjoveste jobs jeg nogensinde har haft, er som bartender. Det er et meget spændende og fascinerende sted at være. Midt i festen - og så få lov til at give gæsterne små drikbare smagseksposioner. 

Jeg har længe overvejet at føje dette til mit udvalg af produkter. Gennem mit sidejob hos Timm Vladimirs Køkken, har jeg nu fået virkelig meget lyst til at få denne del med på mit produktportefølge. Og det er det nu.

Du kan nu hyre mig som bartender. Jeg laver såvel klassiske cocktails som egne kreationer. Altid med kvalitetsspiritus, egne sirupper og friske råvarer. Eller er kreativ med de ting I har for hånden.

Ingen fest er identisk. Jeg udarbejder et koncept til din fest på baggrund af dit budget, ønsker og vilkår.
Skal jeg bare dukke op med min shaker under armen - eller skal jeg sørge for alle råvarer, is, glas, bar osv? Skal det være rock’n’roll og freehand eller klassisk og stringent?
Det finder vi ud af sammen.

Kontakt mig for en dialog omkring hvordan du kunne tænke dig dit arrangement strikket sammen.

 

Foto: Tomas Jasovsky

Til toppen