I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi.
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk    Skriv for at modtage opkald

tv

I går skulle jeg have været i tv-studiet.

Men måtte melde fra, fordi jeg ikke havde økonomi til at tage til Odense hvor det skulle have været optaget. Nej - man får ikke transportomkostninger dækket for at deltage i den slags, åbenbart.

Det er ærgerligt fordi jeg så det som en mulighed for at få formidlet en række ting. En del af tematikken var bytteøkonomi - som hele mit koncept og firma udsprang af. På et tidspunkt, hvor jeg ikke engang kendte begrebet.
Samtidig ville jeg også gerne have snakket om de mange overvejelser hele projektet har affødt og alle de stier der har været betrådt i de år, hvor jeg sloges med at få alt det her til at give mening. Økonomisk og samtidig holde integriteten på plads. For uden det sidste, kunne jeg lige så godt lægge hele baduljen på hylden.

Så nu prøver jeg at samle trådene i dette indlæg i stedet. Som en slags uddybning af mit nytårsindlæg.

Da jeg startede med IWCFF i slutningen 2012 var det en overspringshandling. Det var en sjov tanke på et tidspunkt hvor en masse ikke var så sjovt. Der var en følelse af at gøre noget personligt og selvudviklende over det, på et tidspunkt, hvor jeg følte at hele livet ramlede ned om ørerne på mig. Det gav mig absolut noget af det. Men det jeg ikke fik gjort, var at stoppe op og tænke mig om.
Jeg kendte godt begrebet “viralt” og det var vel hvad mit initiativ gjorde. Gik viralt. I hvert fald når man ser på det med danske øjne og på det tidspunkt. Formiddagen efter at jeg havde sat min Facebookside op, begyndte min telefon at bimle. Og mailboksen flød over. Jeg skulle pludselig forholde mig til journalister og andre kommunikationsfolk. En masse mennesker med en masse gode intentioner på mine vegne. Kogebøger, mad-tv, dokumentarfilm og alle mulige andre tilbud og projekter skulle jeg forholde mig til. Der var bare en hage ved det.
I Will Cook For Food var ikke et gennemtænkt koncept. Der var ikke en langsigtet plan - og der var ikke en strategi bag. Og jeg var slet ikke et sted, hvor jeg var klar til at skulle forholde mig til det fokus der pludselig kom min vej. Som en dårlig jonglør tabte jeg bare boldene efterhånden som de blev kastet til mig - for jeg vidste virkelig ikke hvordan jeg skulle navigere i det.

I årene der fulgte halsede jeg bare efter. På den ene side vidste jeg at jeg var på rette vej - men der er blevet taget mange afstikkere undervejs. Og havnede lidt et utilsigtet sted. En ting der skulle supplere, blev det primære. Selskabsmad.
Der skal brød på bordet. Betales husleje. Og alle de andre rudekuverter. De seneste fem år har været en rigtig hård økonomisk kamp for at få enderne til at mødes. Og lad mig bare være ærlig. Det hænger ikke sammen som det er nu.

Det hele startede med det forjættede ord bytteøkonomi. Mange, jeg selv inklusive, så mit projekt som et socialt eksperiment. Med maden som katalysator for samvær mellem mennesker. Et værktøj til at øge kommunikation og forståelse på tværs af mulige socialstrukturelle skel.
Men hvordan sætter man rammerne, så man har sig selv med i det - og samtidig finder den rette konstruktion, hvor man også kan leve af det? Det har hele vejen igennem været min store udfordring. Og det har været det, der den ene gang efter den anden har været ved at knække nakken på mig. Jeg har bestemt haft en følelse af at have ramt muren flere gange.
Det som virkelig har været det interessante i hele denne rejse, er den udvikling som jeg hele tiden er i gang med. Og det er en udvikling jeg gerne vil fortsætte med.

Sidste år funderede jeg meget over mine næste skridt. Jeg kunne se at der skulle en forandring til i hvordan jeg drev I Will Cook For Food. I fem år havde kernen i projektet egentlig været en søgen efter hvad det skulle være. Jeg kunne desuden se at jeg var kommet for langt væk fra udgangspunktet. Især det kreative og det sociale i projektet var faldet i baggrunden.
Omvendt er det også en levevej - og pengene er ofte i det meget konkrete, som f.eks. selskabsmad. Så hvordan skal det knækkes?
Jeg måtte erkende at jeg var ved at komme til vejs ende i forhold til hvor meget jeg kunne løfte, uden input udefra. Og derfor tog jeg beslutningen om at gå i gang med at læse. Jeg skulle bare finde det studie, som kunne give mig de værktøjer jeg syntes at jeg manglede. Finde en model, hvor jeg kunne studere - og holde IWCFF i gang samtidig.

Den uddannelse jeg har valgt, handler ikke om at lave mad. Den handler om at skabe oplevelser. Og det er det jeg gerne vil. Det er den del af mit firma, som jeg gerne vil dykke ned i, udvikle og blive bedre til.
Selvfølgelig vil jeg stadig gerne lave mad til store selskaber. Det har sit eget liv og oplevelse. Og værdi. Men at lave mad til selskaber skal være bijobbet. Oplevelserne - især de sociale - skal igen i forgrunden - og mit mål er at blive skidegod til det! Jeg er faktisk allerede god til det - men jeg vil udvikle det endnu mere.

Og det er derfor at jeg skruer ned for især selskaberne - og op for meget af det andet. Og igen forkuserer på posemiddage og iwcff-middage. For at komme i forbindelse med de ting igen. At få det formidlende ind i det hele - og selvfølgelig det kreative og det sjove.
Til september starter jeg på studiet. Sideløbende er det min plan at fortsætte med at undervise hos Timm Vladimir. At fortsætte med jævnligt at sætte posemiddage op - og besøge folk i deres hjem og lave mad mod at spise med. Og konstant blive ved med at udvikle og eksperimentere.

I den forbindelse, er der nu 3 nye posemiddage i kalenderen. Og kontakt mig hvis du vil have mig ud at lave mad på den oprindelige Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..


Foto: Oliver Gruener
Montage: Thomas Aaby Berdal

Til toppen