I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi.
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk   +45 6177 1457  

vinsmagning mindre

Vi (Jon fra Le Raït og Thomas fra IWCFF) har brygget på noget. Vi er begge meget glade for mad og vin på den der helt nedepåjorden-agtige måde. Godt og ærligt og en masse løssluppen snak om højt og lavt. Vi er begge meget interesserede i samtalen omkring maden og vinen. Og vi er meget interesserede i at komponere mad i samspil med vinen. Med udgangspunkt i alt dette - har vi nu sat et koncept sammen, som du bør prøve!

Det hedder Palais. Palais er fransk og betyder gane og refererer også til smagsløg. Men det betyder også hus, hjem eller palads. Og derfor er det meget rammende, da vi holder vores arrangementer privat. I første omgang hjemme hos Jon i København. Men vi kommer også gerne hjem til dig.

Om PALAIS
Vi tilbyder en eksklusiv gastronomisk rejse i en rolig og hjemlig atmosfære - hvor vores gæster indrages i at udvikle menuen undervejs.
Deltagere og “rejseledere” smager sammen en række dejlige naturlige vine, primært fra Jons egen gård i Sydvestfrankrig.

Undervejs gør vi os tanker om aromaer i vine og går i kødet på en række råvarer og snakker om hvad der komplimenterer de forskellige vine - og hvilke vine der komplimenterer specifikke råvarer.
Derefter går vi sammen i køkkenet og fører vores tanker ud i livet i en række velsmagende retter. Mens Jon styrer vinene og deler af sin viden på det område, styrer Thomas køkkenslagets gang og sørger for gennemgående høj kvalitet, men alle gæster er aktivt medskabende.

I fællesskab udpeger vi løbende de bedste mad-vin match.

Print brochure.

Detaljerne
Et arrangement tager ca 4-5 timer.

Det koster kr. 999 pr. person for 5-6 skønne naturlige vine samt tilsvarende antal småretter på gastronomisk højt niveau, samt inddragelse af deltagere i hele processen (undtagen forberedelse og oprydning). Efterfølgende tilsendes pdf-menu med opskrifter eller fremgangsmåder - og en liste over hvilke vine vi nød til de forskellige retter. 

Vi sigter efter at lave middage med omkring 5-8 personer. Men andre arrangementer kan aftales.

Alle er velkomne. Fx mindre grupper af medarbejdere, ledere eller private.
Vælg denne gastronomiske rejse, hvis I søger en oplevelse, som på alle måder er rigere og mere inddragende end et restaurantbesøg.

Vi vil løbende sætte middage til salg, som alle kan købe billet til - men vi tager også gerne imod bestillinger fra både private og virksomheder. Kontakt os på enten Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for en skræddersyet aften.

palais logo shOm Jon
Jon Capoul er vinbonde på familiens lille gård Le Raït i udkanten af Bordeaux, hvor han laver naturlige vine - håndholdte og lette og fri for tilsætningsstoffer. Samtidig bor han en del af tiden i København, som danner udgangspunkt for salg og distribution af egne og venners vine til restauranter og private i Danmark.

Derudover laver Jon en række aktiviteter i forbindelse med vin - vinsmagninger, events, middage, fester, catering mm. Altsammen med den tilgang, at vin og er til for at nydes og bringe glæde og samvær omkring bordet - ikke for at ligge og samle støv i kælderen.

Om Thomas
At lave mad i fællesskab styrker kreativitet, samarbejde og holdånd. Thomas har arbejdet meget med mad i sociale kontekster, hvor alle kommer til gryderne. Både som posemiddage og som regulære madkurser. Det har været forbløffende, hvor hurtigt folk smider paraderne, når de er fælles om madlavning. Derfor er det en fantastisk ting at gøre sammen, når der skal knyttes bånd og når der skal tænkes ud af boksen.

Thomas’ tilgang til mad er ukompliceret og uprætentiøs. Men det skal være godt og håndlavet. Inspirationen kommer mange steder fra og der er ingen dogmatik omkring mad.

I Will Cook For Food startede som en gastronomisk gimmick i efteråret 2012. Som en positiv tilgang til en svær situation.
Siden løb det over stepperne - og i dag er I Will Cook For Food en lille madvirksomhed, der arbejder med såvel traditionel selskabsmad, men lavet friskt on location, til forskellige madkontekster, hvor det sociale er en meget vigtig faktor.

Til toppen