I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@iwcff.dk    Skriv for at modtage opkald

collage

I seks år har jeg kastet mig ud i snart det ene og snart det andet projekt. Jeg har lavet ufattelig mange selskaber. Jeg har bespist og samtalet med tusinder.

Jeg har hutlet mig igennem, levet på en sten - og forsøgt at få enderne til at mødes. Mellem det økonomiske, det frivillige og det idealistiske.

Jeg er træt.

Ikke træt af maden, menneskene, samtalerne, oplevelserne, udfordringerne. Men træt af hele tiden at være usikker på hvor pengene skal komme fra. Træt af at drifte som selvstændig. Træt af hele tiden at skulle finde på nye ting alene og jagte næste pose penge.
Og jeg er træt af at arbejde alene. Jeg kan såmænd godt lide mig selv - men det bliver sgu lidt trummerummet i længden, bare at tale med mig selv. Og holde julefrokost selv. Og firmaskovtur selv.

Hvad vil jeg sige med det? Hvor vil jeg hen med det?

Jeg leder efter en chef. Jeg leder efter kolleger at grine med og sparre med. Jeg leder efter kontinuitet - og at have tid til at udvikle på den lange bane. Jeg leder efter et fast job. Allerhelst et sted hvor jeg føler at jeg kan bruge mine evner bedst. I spillet mellem det gastronomiske, det sociale og det faciliterende.

Udover mad og facilitering heraf, har jeg teknisk flair, er servicemindet og har gode samarbejdsevner. Desuden har jeg en generel bred viden om mange ting og er især interesseret i samfund og kultur. Omgængelig og ret flink, egentlig.

Så kender du nogen, der kender nogen - så giv mig eller vedkommende et praj. Del i øvrigt ivrigt!

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

LinkedIn  |  Facebook

Hook me up!

Thomas Berdal - Thomas Aaby Berdal - I Will Cook For Food - IWCFF - thomas aaby berdal - thomas berdal - i will cook for food - iwcff - iwillcookforfood

Til toppen